Portræt af rejsebogs serien Insight Guides

Med store lækre farvefotos, detaljerede kort og fokus på kulturelle og historiske forhold, er rejseguiderne fra engelske Insight Guides et godt sted at starte, når du skal inspireres til din næste drømmerejse.


Lækre rejseguider med masser af visuel inspiration

De engelske rejseguider fra Insight Guides har visse ligheder med de såkaldte coffee table books, der kan ligge og pryde på kaffebordet – og med deres lækre fotos i Instagram klassen friste til kommende eventyr.

Insigtht Guides er således en fantastisk samling af viden og ideer til kommende rejsemål, når du er i inspirationsfasen – inden du måske endeligt har besluttet dig for dit næste rejsemål.

Der er således lidt rejsekatalog over Insight Guides, og det er måske ikke helt tilfældigt, da firmaet bag Insight Guides også sælger rejser på det engelske marked.


Visuelle guider til hele verden

Rejseguiderne fra Insight Guides beskriver både velkendte og knapt så kendte rejsemål fra hele verden med særligt fokus på oversøiske destinationer. USA fylder en del på boghylden hos Insight Guides, der har udgivet guider til bl.a. Alaska, ArizonaCalifornien, Colorado, Florida, Hawaii, New England, San Francisco og Texas foruden regionsguider til bl.a. de amerikanske sydstater og det sydvestlige USA.

Hertil kommer specialguiden United States on the Road med tips til kør-selv ruter over hele USA og en rejseguide til USA’s nationalparker i det vestlige USA.

Insight Guides er rent fysisk nogle ret store papirguider, hvilket gør dem mest oplagte som inspirations læsning hjemme ved kaffebordet, mens det er knapt så oplagt at have dem med i kufferten p.g.a. vægten.

Tidligere udkom Insight Guides i øvrigt også på dansk: Politikens Forlag udgav en overgang danske udgaver af Insight Guides, men disse danske versioner udgives ikke længere. Derfor må du nu læse Insight Guides på deres originalsprog, engelsk.

Tjek Nordisk Korthandels udvalg af rejseguider fra Insight Guides

Læs også vores portræt af guidebøgerne fra Lonely Planet
Tjek også vores portræt af det engelske forlag Rough Guides


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.