Kort over Island til aktiv ferie på Island

Læs Nordisk Korthandels guide til kort over Island til kør-selv-ferie og aktiv ferie på sagaøen.

Island er større end du tror

Island som rejsedestination byder på mange forskellige slags feriemuligheder, og sagaøen i Nordatlanten kan både friste med kør-selv-ferie rundt på øen og aktiv ferie med masser af muligheder for vandring i Islands imponerende og øde landskaber.

Det islandske forlag Mál og Menning udgiver det største og mest detaljerede udvalg af kort over Island, der både omfatter regionskort over Island målrettet kør-selv-turisten og detaljerede kort til aktiv ferie i form af fx vandreferie i de islandske fjelde.

Island er arealmæssigt betydeligt større end de fleste lige går og tror, hvis du ikke har besøgt øen tidligere. Som kør-selv-turist giver det derfor god mening at kigge i retning af kortserien Islandskort fra Mál og Menning, der inddeler Island i 4 forskellige regioner, med et kort i målestoksforholdet 1:300.000 til hver af Islands fire ”hjørner”: Det sydvestlige Island, det nordvestlige Island, det nordøstlige Island og det sydøstlige Island.


Kort til kør-selv-ferie på Island

Alle 4 Islandskort fra Mál og Menning er folde-ud kort målrettet kør-selv-turisten, der har brug for et overblik over det ret omfattende vejnet på Island, der både omfatter hovedveje – bl.a. øens velkendte Hovedvej 1, der går rundt på hele øen, og som er livsnerven på Island.

Hertil kommer lokale asfaltveje og ikke mindst et omfattende netværk lokale grusveje, da mange veje i de mere øde områder af Island stadig ikke er blevet asfalteret. Hører du til de eventyrlystne, kan du også prøve kræfter med Islands fjeldveje, der som navnet antyder går dybt ind i den indre del af landet og op i højlandet. Det kræver dog firehjulstrukne køretøjer at køre på disse veje, der fx går gennem flere vandløb. Alt dette får du overblik over ved at anskaffe dig et eller flere af Mál og Menning’s i alt 4 Islandskort i målestoksforholdet 1:300.000.

Mál og Menning har også udgivet et folde-ud færdselskort, der omfatter hele Island i målestoksforholdet 1:600.000, hvis du vil nøjes med et overblik over de største veje på Island. Foretrækker du et vejatlas over Island, har Mál og Menning udgivet et vejatlas over Island med titlen Kortabok Island i størrelsesforholdet 1:300.000.


Kort til aktiv ferie på Island

Hvis det gælder aktiv ferie på Island, som i de fleste tilfælde vil betyde vandring, har Mál og Menning udgivet en serie med folde-ud kort i målestoksforholdet 1:100.000 og 1:50.000, der giver overblik over udvalgte naturskønne områder af øen – med særligt fokus på vandrestier og anden relevant information målrettet folk på aktiv ferie, herunder campingpladser, hytter og lignende.

Kortserien fra Mál og Menning målrettet aktiv ferie hedder Sérkort, og inkluderer også information om dyreliv og lokale/ regionale seværdigheder i området. Serien omfatter 12 naturskønne områder i Island.

Mál og Menning har også udgivet specialkort om Islands fugleliv, Islands fauna og Islands hvalarter.

Tjek Nordisk Korthandels udvalg af kort over Island fra forlaget Mál og Menning

Læs også artiklen om vandrerkort til Sverige fra forlaget Norstedts
Læs også vores præsentations artikel om forskellige kort over Norge


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.