På strejftog i Norge - En kulturhistorisk rejse - Mellemgaard

På sin rejse op gennem Norge tager Jørn Ørnstrup læseren med til Oslo, Bergen og Trondheim. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om stederne. Om kulturlivet og om de kunstnere, forfattere og andre personligheder, som har præget Norge. Samt om vigtige politiske begivenheder, som har fundet sted i landet.

Pressen skrev:
Turist i Tyskland:
”Som at gå med Jørn Ørnstrup, mens han øser af sin viden. Det er altså blot en kop kaffe på en gammel café, men vi får lige historien om forfølgelse af jøder og anderledes tænkende med henover to diktaturer.” Berlin-guide.dk

På café i Wien:
”På baggrund af stor akkuratesse, kærlighed og uforglemmelige stunder skildrer Jørn Ørnstrup cafélivet og dets historie. Her er tale om engagement og stilsikker indsats, hvor der mellem linjerne står, at forfatteren befinder sig i sit sande element.” SKlassisk.dk

Længslernes land:
”Hvis du aldrig har været i Portugal, men overvejer at holde ferie i Europas sydvestligste hjørne, skulle du læse en ny bog om Portugal. Den giver unægtelig appetit på turen – og en masse nyttig baggrundsinformation.” Jørgen Lind i Frederiksborg Amts Avis

Uddrag af bogen
Bergen har ligesom andre storbyer sine gågader med stormagasiner, caféer og restauranter. I Vågsallmenningen får jeg øje på en butik, som handler med norske dragter. Inde i butikken, som kalder sig Husflliden, hænger der farvestrålende, norske dragter. Hver af dem koster adskillige tusinde kroner. Da jeg fortæller ekspeditricen, at jeg har set dragterne billigere andre steder i byen, forklarer hun mig, at de dragter, jeg har set, er syet i Kina. ”Men udlændinge kan slet ikke sy egnsdragter, som de norske kvinder kan,” fortæller hun mig med stolthed i stemmen, og tilføjer: ”I de norske kvinders broderier lever dialekterne, ligesom i vores sprog.”

Om forfatteren
JØRN ØRNSTRUP er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine mange rejser har han gennem årene skrevet kultur- og rejseartikler for bl.a. Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet Forelsket i Lissabon, På café i Wien, Indtryk fra Østtyskland, Ned gennem Østeuropa, Ned gennem Italien, Ned gennem Frankrig, Længslernes land, Turist i Tyskland, På strejftog i Sverige, Ned gennem Holland og Belgien samt Omveje til Andalusien.
Udgivet2023
Udgave1
ForfatterJørn Ørnstrup
NavnPå strejftog i Norge - En kulturhistorisk rejse
Varenummer0008619
ISBN9788776081171
ForlagMellemgaard
VarekodeAktive Guider
SprogDansk
Kun 3 tilbage
195,00 kr
+
forsendelse Forsendelse
fra 65,- kr.
Status:På lager

Du modtager varen indenfor 3-6 arbejdsdage, medmindre der er tale om specialordre.

Du er altid velkommen til at ringe til os hvis du har spørgsmål til en vare.

Der er 14 dages fuld returret både i vores fysiske butik og på nettet.

Nyheder (Se Alle)

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.