Mød Nordisk Korthandel til Nordsjællands Vandrefestival

Nordisk Korthandel er med, når Nordsjællands Vandrefestival for første gang løber af stablen i den første uge i september. Festivalen kulminerer om lørdagen den 4. september 2021 på Esrum Kloster og den nærliggende Møllegård, hvor du bl.a. kan møde Nordisk Korthandel.

Vi har en stand med på festivalen med bl.a. vandreguider, vandrekort og andre bøger om aktiv ferie.

Ny festival hylder fælleskabet omkring vandring

Nordsjællands Vandrefestival er en ny festival, der hylder det at vandre, og festivalen er rammen om en række forskellige arrangementer, hvor omdrejningspunktet er at skabe nye fællesskaber omkring det at vandre samt at gøre deltagerne på festivalen klogere på videnskaben bag vandring.

Programmet på festivalen omfatter bl.a. fælles, guidede vandreture ud i den smukke nordsjællandske natur, men også en lang række foredrag af både kendte personer og eksperter i vandring. Nordisk Korthandel støtter op om den nye festival ved at deltage på festivalen med en stor stand lørdag den 4. september 2021, hvor du kan møde os på Esrum Kloster. Festivalen er åben om lørdagen kl. 10.00 til kl. 17.00.

Masser af inspiration til vandring og aktive ferie

Nordisk Korthandel har et stort udvalg af specialkort og guidebøger målrettet vandring og vandreruter i både Danmark og hele Europa, og vi har naturligvis et stort udvalg af disse kort og guider med på vores stand, når vi deltager på Nordsjællands Vandrefestival på Esrum Kloster. Men du kan også få fingre i et eller flere af vores populære cykelkort til både Nordsjælland og resten af Danmark.

Kom forbi og besøg os på vores stand på Esrum Kloster lørdag den 4. september 2021 fra kl. 10 til 17 på Nordsjællands Vandrefestival.

Læs mere om Nordsjællands Vandrefestival på www.nordsjaellandsvandrefestival.dk


Af Henrik Lange, Nordisk Korthandel - Scanmaps.dk

Denne nyhed er opdateret den 26. august 2021!

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.