Grundstoffernes Periodesystem - Skriveunderlag - Nordisk Korthandel

Grundstoffernes Periodesystem 2020

Nordisk Korthandel, scanmaps.dk periodesystem 2020 er baseret på en tidligere version, som er blevet opdateret i samarbejde med fagkemikere. De senest tilkomne grundstoffer op til oganesson, nr. 118, er tilføjet. Systemet indeholder de danske og engelske grundstofnavne samt i enkelte tilfælde de latinske grundstofnavne, når disse er basis for grundstofsymbolet. Periodesystemet præsenterer en række oplysninger om grundstofferne.

Relative atommasser (atomvægte)
Relative atommasser stammer fra IUPAC’s (International Union of Pure and Applied Chemistry) opdatering i 2018. Atommasser er udeladt i tilfælde, hvor der ikke er udført sikre målinger på naturlige prøver indeholdende grundstofferne.

Allotropi
En række grundstoffer eksisterer i forskellige strukturelle former (allotropi) med forskellige fysiske egenskaber, fx carbon, phosphor, svovl, arsen og tin. For carbon er vist data for både graphit og diamant, for andre grundstoffer er kun data for én af formerne medtaget (se uddybende information).

Grundstoffernes tilstandsform
Tilstandsformen (fast, flydende eller gasformig) er angivet ved 25 °C. For grundstoffer tungere end einsteinium, nr. 99, kendes tilstandsformen ikke, og fysiske data er derfor ikke angivet.
Et grundstof er anført som radioaktivt, hvis der kun kendes radioaktive isotoper.

Krystalsystem
Strukturen af grundstofferne på fast form er givet ved krystalsystemet. For grundstoffer, som ved 25 oC er på flydende form eller på gasform, angives strukturen af den faste form ved en temperatur umiddelbart under grundstoffets smeltepunkt.

Elektronkonfiguration og 1. ioniseringsenergi
For grundstofferne angives de eksperimentelt bestemte elektronkonfigurationer for atomerne i grundtilstanden samt værdier for den 1. ioniseringsenergi.

Elektronegativitet
De angivne data er Pauling-elektronegativiteter, som er baseret på termokemiske data.

Almindelige oxidationstal
Her angives hyppigt forekommende oxidationstal for grundstofferne i deres kemiske forbindelser.
Oxidationstal 0 anføres ikke.

Opdagelseshistorie
Det anføres, hvornår og af hvem grundstofferne blev opdaget/fremstillet. En del grundstoffer har været kendt siden oldtiden, og deres opdagelse kan ikke henføres til konkrete personer og årstal.

Størrelsen på skriveunderlaget er 57 x 42 cm.

Link til uddybende information i PDF format
Published2015
NameGrundstoffernes Periodesystem - Skriveunderlag
Sku0000768
PublisherNordisk Korthandel
ProductgroupAA Planokort
LanguageDanish
Product typeTeaching aids
Dkr 475.00
+
forsendelse Forsendelse
fra 65,- kr.
Availability:2-4 days

You will recive your order within 3-6 work days, unless otherwise specified.

You are more then welcome to call us if you have any questions.

You can return any item you have bought within 14 days, in both our physical shop or by sending it to us.

Nyheder (Se Alle)

x
Nordisk Korthandel bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies.
Læs mere om cookies, til hvilke formål og hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at slette cookies.