|
Rejseoplevelser
Tur til Svartisen - sommeren 2001
Følg de fire studerende Kristian, Tue, Simon og Asger på deres tur over Svartisen i Norge. De rejste 10 dage i
august 2001. Læs her
om planlægningen og øvelsesturerne. De tog til Svartisen d. 5. august og kom hjem d. 18. august. På denne
side kan man læse deres dagbog, skrevet på turen.
Indhold
Kort over Svartisen og ruten
Tilbage til toppen
Afrejse - 5. august
Efter diverse besværligheder lykkedes det endelig at samles på Aalborg banegård en halv time før togets afgang mod København.
Vi havde valgt at tage over København, da vi rejste med Scanrail-billet og det var derfor gratis at tage den lille omvej og vi sparede en færgebillet. Velplaceret i toget på vej ind på Arden Station finder vi ud af, at den ene skaljakke ved en fejl er blevet efterladt i Aalborg. Derfor blev turen mellem Arden og Skørping udnyttet til at lave plan B. Plan B indebar at Kristian skiftede tog mod Aalborg i Skørping, hvorfra han skulle tage toget til Frederikshavn og derfra videre til Göteborg, hvor han med alt held kunne slutte sig til os andre.
Mens Kristian tog mod Aalborg brugte vi andre tiden til at undersøge færgetider og hvornår vores bus, som var sat ind på grund af togførermangel i Sverige, kom til Göteborg. Det viste sig, at der var god tid for Kristian til at komme til Göteborg og finde ud til forstaden Mölndals Nedre, som er det nærmeste bussen kom centrum. Via den mobiltelefon som vi havde medbragt og den mobiltelefon som Kristian samlede op i Aalborg, blev Kristian informeret om planen.
I Malmö fandt vi ud af, at busstoppestedet i Mölndals Nedre ikke var afmærket og at den bus vi var placeret i, ikke stoppede der. Det lykkedes dog at få vores flinke chauffør til at reservere en plads i den anden bus til Kristian og vi fik via SMS, da batterierne var flade på begge telefoner, givet Kristian besked om at bussen stoppede på broen over banegården i Mölndals Nedre.
I mellemtiden var Kristian ankommet til Mölndals Nedre og de lokale Taxa chauffører fik overbevist Kristian og en tysker, der skulle med samme bus, om at den holdte under broen.
I bussen kunne vi høre vores chauffør snakke med chaufføren i den anden bus om, at der ikke var nogen Kristian. Vores chauffør gav den anden besked på at han skulle vente lidt og kalde på Kristian. Det lykkedes for Kristian og Tyskeren at finde bussen og vi var nu alle på rette vej.
Tilbage til toppen
Med toget - 6. august
Kl. 7:00 ankom vi alle rettidigt til Oslo og det var godt at være samlet igen. Vi var dog enige om, at det havde hjulpet til med at få tiden til at gå, at der var lidt action på rejsen, men at resten gerne måtte gå efter planen, hvilket det gjorde. På den sidste tog strækning fra Trondheim til Mo i Rana, havde vi fået stillekupe, da alle andre pladser var optaget. Det viste sig dog at stillekupeen i Agenda 2000 toget kun indebar, at der ikke måtte tales i mobiltelefon, så der var rig lejlighed til at snakke med en af de lokale om vejret i Mo i Rana. Hun fortalte, at det havde været den sommer med mest nedbør, i de 40 år hun havde været bosat i området. Desuden fortalte hun, at alle de lokale hadede "Agenda 2000" toget som mest af alt minder om en forvokset sporvogn. Den virkede dog meget hyggeligt med tag-selv-kaffebar og mulighed for at bestille pizza hos togkontrolløren, som på en bestemt station fik leveret frisklavede pizzaer fra det lokale pizzeria.
Sent om aftenen ankom vi til Mo i Rana og tog en taxa op til starten af DNT-stien op igennem Blakkådalen; en tur på 25 km. Efter taxaturen fortsatte vi 2 timer til fods for at komme lidt væk fra vejen og få gang i kredsløbet efter den lange togtur. Terrænet bar tydeligt præg af de store vandmængder, som vi var blevet forberedt på, at der var faldet i området og der blev monteret det nødvendige udstyr som skalbukser, gamacher og myggebalsam.
Kl. 01 slog vi lejr i skoven, umiddelbart før det begyndte at regne, og alle sov tungt og godt på trods af at søvn havde været hovedbeskæftigelsen de sidste 30 timer.
Tilbage til toppen
DNT-sti - 7. august
Efter at have ignoreret vækkeuret et godt stykke tid, lykkedes det os at komme op og få pakket teltet ned og startet på den første dagsration. Under nedtagning af teltet knækkede der en teltstang, da dette var sket før, blev vi enige om at udsætte reparationen til om aftenen.
Dagen var forventet at være en let dag, da den gik af den mærkede DNT-sti. Det viste sig dog hurtigt, at stien var af meget svingende kvalitet, bl.a. på grund af de store vandmængder. Først på eftermiddagen mistede vi stien og da vi ikke havde kort over det første område, hvor vi "bare" skulle følge stien, prøvede vi efter bedste evne at følge vores egen sti. Det resulterede i 5 timers hårdt arbejde på meget skråt terræn i et tæt birkekrat. Om aftenen fandt vi stien igen og etablerede lejr i et forrygende tordenvejr, der gjaldede gennem dalen, men hurtigt drev over. Aftensmaden bestod af Nasi Goreng efterfulgt af hindbærbudding, som lå godt i maven efter en dags hårdt arbejde.
Om aftenen var det tid til at pleje tæerne, som var godt medtaget efter en dag i fugtige støvler, da det medbragte fodtøj var bedst egnet til vand i fast form. Aftenen blev afrundet med tørret frugt og chokolade.
Tilbage til toppen
Norske elve og Irish coffee - 8. august
Vækkeuret lod sig ikke ignorere denne morgen og bippede kækt fra gearloftet. På trods af at soveposerne blev forladt kl. 7:30 var det først kl. 10:30 at morgenmaden var fortæret og lejren pakket.
Dagens mål var at komme så langt som muligt, da tirsdagens skovtur gjorde, at der var et par kilometer at indhente. Igennem formiddagen arbejdede solen på højtryk på at bryde igennem skydækket og ved middagstid lykkedes det samtidig med, at vi ankom til Blakkådalshytten. Vi valgte derfor at lave en lang frokostpause og få gennemtørret telt og bagage. Solskinsvejret blev nydt fuldt ud sammen med maden. Efter tre timers pause fortsatte vi forbi hytten, hvor terrænet bød på mange gode lejrpladser, der var så plane og græsbevoksede at mage ikke vil kunne findes på danske campingpladser. Vores mål var dog noget fjernere og vi fortsatte mod det punkt, hvor der ifølge kortet skulle være en bro til krydsning af elven, der løber i dalen. Inden afrejse havde vi kontaktet turistinformationen, for at få bekræftet at broen ikke var taget af forårets smeltevand.
Under en lille pause, hvor det blev opfyldt med Rittersport og sportsdrik ved et lille vandløb, var der en lemming som gerne lod sig fotografere fra 30 cm. afstand. På turen op gennem dalen var der blevet set en hel del lemminger og noget kunne tyde på, at det er et stort lemming år i år, hvilket stemmer godt overens med, at det er fem år siden, det sidst var det i Norge og det forventes, at det kommer hvert fjerde til femte år.
Efter middagspausen fik vi endelig det første kig på Lapp- og Fingerbreen og det begyndte at krible i fingrene for at komme i kontakt med noget is. Der var dog et godt stykke vej, før vi var ved det sted, hvor elven midt i dalen skulle krydses, før vi kunne gå tilbage til isen på den anden side af dalen.
Før krydsningen af den store elv i midten af dalen, krydsede vi en lidt mindre elv, hvilket indebar, at turen kunne fortsættes med delvis frisk vand i støvlerne. Fremme ved den store elv så vi til vores store overraskelse, at der ikke var nogen bro eller spor af en, men elven blev dog krydset uden problemer.
Om aftenen slog vi lejr på et dejligt blødt underlag af græs, lyng mm., mens de sidste solstråler forsvandt bag det høje fjeld mod nordvest.
Aftensmaden blev indtaget til lyden af det inferno af vand, som løber ned i dalen fra alle sider, mens skumringen kom krybende, temperaturen faldt og rovfuglenes skrig gjaldede gennem dalen.
Den kolde vandmættede luft, der faldt ned i dalen, lod os mærke, at vi nærmede os en gletscher og vi glædede os som små børn til endelig at få kontakt med isen den efterfølgende dag.
Inden vi krøb i soveposerne, blev den første medbragte overraskelse serveret: Irish coffee medbragt af Simon. Hjemmefra var blandet sukker, whisky og Nescafé i en lille flaske, dertil var medbragt flødeskum på dåse.
I teltet blev fødderne efterset og de bar præg af et par dage i våde støvler, der var dog ingen, der var plaget af vabler, da fødderne hver morgen blev tapet de kritiske steder.
Tilbage til toppen
Fingerbreen - 9. august
Ligeså hurtigt som solen forsvandt bag fjeldet den forgående aften, kom den op igen på den anden side af dalen, og kl. 7 var temperaturen så høj i teltet, at vi modvilligt blev nødt til at forlade vores soveposer. Det gode vejr udnyttes til at imprægnere støvler, samle kort til turen over gletscheren og selvfølgelig lufte soveposer og spise morgenmad.
Sidst på eftermiddagen tog vi af sted ned mod dalen, hvor fossen fra Fingerbreen går. Det viste sig dog ret hurtigt efter lidt rekognoscering, at den ikke lod sig passere og vi begav os derfor op til Fingerbreen for at passere fossen over den. Efter et par timer nåede vi isen, og blev enige om at udsætte frokosten til de værste is-abstinenser var stillet.
Efter at have introduceret Kristian i sætning af isskruer, abalakovankre, franskteknik og fronttaggerteknik indtog vi frokosten for foden af gletscheren. Efter frokost bandt vi os ind og Kristians undervisning fortsatte med tovgang og krydsning af gletschersprækker.
Efter at være kommet vel ned fra isen fortsatte vi rundt om Ismellomfjellet, som ligger mellem Fingerbreen og Lappbreen. En tur der bød på meget krat og sump. Vi fandt en dejlig lejrplads nær rindende vand og med udsigt over næste dags mål: Lappbreen.
Mens Kristian og Asger slog lejr, tog Tue og Simon en smuttur op i dalen for at se, om Lapbreen kunne bruges til at nå plateauet på Østisen. De blev dog enige om, at Lappbreen var for svær med den nuværende mængde bagage. Desuden var der den kendsgerning, at det ville blive den første hele dag på is, og det ville være godt med en rolig en til at komme ind i de forskellige rutiner, da tovholdet ikke havde gået alle sammen sammen før. Lappbreen havde også trukket sig en kilometer tilbage i forhold til det aftegnede på det medbragte kort, så tilgangen er blevet vanskeliggjort på grund af, at der er blevet blotlagt en fos fra dalen ved siden af. Derfor besluttede vi, efter at have gransket kortet, at tage turen op over fjeldmassivet, som lejren ligger på. En hård tur med mange højdemetre, dog ikke mange flere end der skulle have været tilbagelagt, hvis vi havde taget over Lappbreen.
Tilbage til toppen
Mod gletscherplateauet - 10. august
Efter den sædvanlige morgenrutine: spisning af mysli, Rittersport og rosiner pakning af telt, bagage mm. mens der bliver tilberedt suppe og energidrik til frokost og taget opvask, startede turen i det samme krat som den sluttede i i går. Ved middagstid var vi heldigvis oppe over trægrænsen og marchtempoet blev hævet lidt, det fejredes med en frokost i det grønne men tågedækkede landskab. Pausen blev også brugt til at finde GPSen frem for at bestemme den nøjagtige position og for at have den til resten af dagen, som så ud til at skulle foregå i tæt tåge. Den efterfølgende tur mellem de to gletschere, der lå lodret nogle hundrede meter under os, foregik i tæt tåge, dog med enkelte kig gennem skyerne til Lappbreen.
Efter en hård tur nåede vi endelig til gletscherplateauet og den eneste jævne lejrplads, der kunne findes, var et sneområde. Under madlavningen blev der lagt flade sten i apsisen på teltet, så bagagen ikke skulle blive fyldt med sne.
Efter lejretableringen blev aftensmaden indtaget med en glubende appetit, da det nærmede sig midnat. Til dessert var der kakao og Asgers overraskelse: En æblekage der var medbragt inde i klatrehjelmen. Efter indtagelse af tørret frugt og Rittersport falder der hurtigt ro over lejren.
Tilbage til toppen
|
