|
Rejseoplevelser
Tur til Svartisen - sommeren 2001
Følg de fire studerende Kristian, Tue, Simon og Asger på deres tur over Svartisen i Norge. De rejste 10 dage i
august. Læs her om planlægningen og øvelsesturerne. De tog til Svartisen d. 6. august og fortæller
hvordan turen gik her.
Læs også om deres tur til Alperne her.
Indhold
Kort over Svartisen og ruten
Tilbage til toppen
Før rejsen
Så nærmer sommeren sig og friluftsgrejet begynder at ville røres. I år har vi, fire studerende fra Aalborg, planlagt at
gletscher-udstyret skal luftes i 10 dage i august måned på Svartisen i Norge.
Svartisen er Nordeuropas næst største gletscherområde og består af Vestre- og Østre Svartisen. Vestre Svartisen
er med sine 221 km2 den næst største gletscher i Nordeuropa mens Østre Svartisen med sine 148 km2 den fjerde største
gletscher. De to gletscherpartier ligger nær hinanden, krydsende over polarcirklen.
Mange friluftsfolk bruger en del tid på at gå udenom disse store isbelagte områder, hvilket også er klogt hvis man ikke
har de rigtige erfaringer og udstyr til at erobre disse skønheder i fjeldet. Når disse forhindringer er overvundet, venter der en
utrolig stilhed, og naturoplevelser der er vidt forskellige fra dem man oplever i resten af fjeldet. Gletscheren er, med sine store områder
uden muld, fattig på dyreliv og uden planter, hvilket dog ikke ensbetydende med at der ikke er naturoplevelser. På gletscheren er
naturen ekstrem i en grad man ellers kun oplever i højfjeldet. Vejret er ekstremt omskifteligt og kan gå fra sol til tåge,
fra vindstille til storm og fra varme til kulde på få minutter. Så man lærer hurtigt at være på gletscheren
på dens præmisser.
Gletschervandring kaldes af nogle "den intelligente form for vandring". Dette skyldes det kun kan foregå sikkert, hvis holdet kan
læse gletscheren og dermed bevæger sig korrekt i tovholdet ud fra antagelserne om hvordan gletcheren er opsprækket under
de snebelagte partier. Desuden vil holdet hurtigt kunne blive fanget i den labyrint som blåisen (gletchertungerne som ikke er dækket
af sne/firn om sommeren) hvis den forkerte rute vælges.
At vandre på gletscher kræver også at man er fortrolig med det specielle udstyr der benyttes som omfatter bla. stigjern,
isøkse, isskruer, sneankrer, prustikslynger og tov. Derudover er det nødvendigt at indøve sikkerhedsprocedurer så
gruppen kan redde sig selv (og andre) op af sprækker hvis uheldet er ude.
Den eneste måde at lære disse ting på er ved mesterlære eller ved at følge et af de kurser som bliver udbudt
af diverse foreninger og klubber. Se links nederst.
To af deltagerne har taget kurset Fjell- og Breeføre (bree = gletscher) i Norge og har derudover gletscher erfaring fra egne ture.
En har været på 14 dages gletschertur med de to førnævnte på Jostedalbreen sidste år. Turens sidste
deltager har ingen gletschererfaring men har erfaring med trekking generelt.
Til forberedelse af turen holder vi en forweekend, hvor der trænes sprækkeredning fra bro, og proviantmængden justeres.
Da der i de ti dage turen varer ikke er mulighed for at handle eller på anden måde at supplere proviant og udstyr, er det
vigtigt at have nok med - men heller ikke for meget, da alt skal bæres på ryggen.
Tilbage til toppen
Rejsegrej
Her er billeder af nogle af de ting, de fire skal have med på turen.
Koge- og spisegrej samt en dagsration til 4 mand.
Gletscherudstyr: øverst fra venstre helt stive støvler med helt stive steigeisen, tov, leddelte steigeisen og halvstive
støvler med leddelte steigeisen, isøkse, slynger, hjelm, sneanker, isskruer, ekspresslynger, handsker, siddesele,
brystsele, 8-tal, gletscherbriller, låsekarabiner, ATC og talje.
Tilbage til toppen
Redningsøvelser, ruteplan og madplan
Så lykkedes det endeligt at få samlet alle fire til en søndag med redningsøvelser
og planlægning af mad, rute mm.
At færdes sikkert i et tovlag på en gletscher kræver at hele holdet ved hvordan der
skal reageres, hvis en fra holdet falder i en gletscherspalte. Derfor udførte holdet
redningsøvelser fra en cykelbro i Aalborg. Der blev øvet to cases: En hvor den
nødstedte er ved bevidsthed, hjælpetalje, og en hvor den nødstedte er
bevidstløs, z-talje. De to redningsteknikker kan studeres nærmere i bogen "Breboka"
fra Den Norske Turistforening (DNT). Vejret viste sig fra sin bedste side og redningsøvelserne
gik godt efter at vi fik opfrisket de forskellige trin i redningsteknikerne. Så nu mangler
kun en genopfriskning når vi kommer op på blåisen (den del af gletscheren
der ikke er dækket af sne) under lidt mere realistiske forhold.
Den endelige rute over Svartisen blev også diskuteret og fastlagt, med det forbehold
at det er muligt at komme til start og slut sted med offentlige transportmidler, dette er i
øjeblikket ved at blive undersøgt.
Turen fra Aalborg op til Mo i Rana nær Svartisen kommer til at foregå i tog, da
dette er den billigste transportform, da turen kan holdes indenfor en 15 dages
Scanrailbillet
. Turen til fods starter syd for øst-isen, hvor vi vandrer
øst for isen, nordpå til bræarmen "Lappbreen". Her går vi på
østisen, se kortskitse, og krydser vest over bræ-plateauet. Undervejs vil vi,
hvis tiden og vejret tillader det, vandre til toppen af det højeste punkt på
østisen, "Søndre Istinden". Vi forlader derefter østisen og krydser
dalen mellem de to dele gletschere, for at gå på Vestisen. Her krydser vi
bræ-plateauet, og når frem til "Engabreen", hvor vi går tilbage på
fastlandet. Herfra skal vi vha. offentlige transportmidler til Bodø, som ligger
ca. 175 km. nord for Svartisen, for at nå toget hjem.
Madplanen er bygget op så maden bliver så let som mulig uden at den bliver
kedelig og ensformig. Det daglige energiforbrug pr. person er estimeret til at være
14,5 Mj og brændstof forbruget til madlavning og snesmeltning er estimeret til 0,5
l pr. dag. Det giver med den nuværende madplan en vægt på ca. 40 kg.
inkl. emballage og benzin.
Madplanen ser således ud:
Morgenmad:
400 g Havregryn/mysli, 100 g rosiner, 1,25 l skummetmælk (fremstillet af pulver)
og 100 g chokolade, i alt ca. 12,2 Mj.
Formiddag:
200 g små blandede Decathlon energibarrer, i alt ca. 4,8 Mj.
Middag:
100 g suppepulver, 250 g Trekking Mahlzeiten compakt kiks, 100 g pålæg
og 250 g energidrik, i alt ca. 11,6 Mj.
Eftermiddag:
200 g små blandede Decathlon energibarrer og 100 g chokolade, i alt ca. 7,1 Mj.
Aften:
600 g Trekking Mahlzeiten tørkost (3 dobbelt portioner) , 250 g tilbehør
(ris, hornnudler mm.) 200 g dessert, i alt ca. 16,9 Mj
Aftenhygge:
200 g tørret frugt og 100 g chokolade, i alt 5,2 Mj
Før den endelige tur vil vi tage en to dages tur hvor udstyret tjekkes og evt. fejl udbedres.
Tilbage til toppen
Træningstur i Rold Skov
Efter at have planlagt og tænkt længe, var det nu blevet tid til at få
afprøvet en del af udstyret i praksis. Vi pakkede rygsækkene og tog til
Rold skov tirsdag morgen. Med i oppakningen var bl.a. pakkelister, en
færdigpakket dagsration mad, klatreudstyr, telt, GPS-modtager og vores
Trangia med benzinbrænder. Desuden havde to af os for nylig købt nye
støvler, så det var alletiders mulighed for at få gået dem til.
Vi lagde ud med godt et par timers gåtur, og holdt pause ved Store
Økssø, hvor vi lavede frokost: Tomatsuppe og kiks med pålæg. Dette var
starten på dagsrationen, der skulle strække ind til middag næste dag.
På vej videre til Skovtårnet fik vi leget med GPS'en, og fandt ud af at
vi havde problemer med at få dens koordinater til at stemme overens med
det kort, vi havde med. Måske har GPS'en ikke været indstillet til at
passe sammen med kortets UTM-koordinater.
Da vi nåede skovtårnet fik vi lige testet klatreudstyret med et par
rapelle-ture ned fra tårnet. Alle fik prøvet at rapelle med rygsæk på - en
lidt anderledes oplevelse, da rygsækken flytter balancepunktet højere op
på kroppen. Netop af denne grund kombinerer vi to klatreseler: Den
traditionelle siddesele, der sidder omkring lår og hofter, og en brystsele.
Turen gik videre til en primitiv lejrplads i skoven, hvor vi spiste
aftensmad, puslede med klatregrejet og gennemgik udstyrslister. Inden
sengetid fik vi lige varmen med en lille gåtur efter vand.
Onsdag morgen stod den på havregryns-mysli med tørmælk - slet ikke så
ringe endda! Efter at have pakket sammen, traskede vi videre til
Ravnkilde, og herfra videre til Rebild, hvor vi besøgte udstillingen i det
amerikanske bjælkehus, tæt ved det sted i bakkerne, hvor dansk-amerikanere
hvert år fejrer 4. juli.
Vi sluttede i Skørping med sen frokost, der bestod af "sædvanlig
supermarkedskost" - under frokosten fik vi lige revideret madplanen
en sidste gang.
Nu mangler der kun at blive samlet det sidste udstyr ind, få planlagt
detaljer om vores rute på bræen - så er vi klar til at pakke rygsækkene og
tage afsted på 10 dages brætur, der forhåbentlig kommer til at byde på
oplevelser ud over det sædvanlige!
Tilbage til toppen
Pakkelister og Afgang
Så er de sidste ting pakket og vi er nu parat til at sætte os 30 timer i tog for at komme til Mo i
Rana. I Mo i Rana tager vi en Taxa de sidste 30 km ud til vores udgangspunkt,
så vi om morgenen tirsdag d. 7. august vågner med Saltfjellet udenfor teltåbningen.
Den endelige pakkeliste er i sagens natur også kommet på plads og omfatter ca. 35 kg.
udstyr pr mand inkl. det tøj og støvler vi har på. 11 kg. pr. person bliver
forbrugt under turen plus det, der bliver taget fra sidebenene.
Pakkelisten omfatter alt medbragt ustyr og er delt op i en fælles og en personlig liste.
Med til fællesudstyret er også mad (inkl. brændstof) som er fordelt således at
vægten falder ligeligt for de forskellige deltagere igennem turen.
Links
Links anbefalet af Kristian, Tue, Asger og Simon:
Tilbage til toppen
|
