Rejseoplevelser

En rejse til østen

To piger, Vivian og Ann, fortæller her om deres rejse til Østen. Efterhånden som de kommer frem sender de emails hjem om hvad de oplever undervejs. Følg med på siden her.

• Før rejsen
• Ankomsten til Delhi
• Fra Indien til Nepal
• Kathmandu
• Bangkok
• Sydthailand
• Thailand og Malaysia
• Sumatra og Bali - det sidste brev

Før rejsen D. 15/2-2001

Efter 13 års skolegang er rejselysten stor hos mange unge. Dog ikke en af de normale charterferier, man plejer at tage på. Vi er to piger på 20 år, der fik en ide på et tidspunkt i gymnasiet om at rejse ud i den store verden. Udbudene var store og vi fik en masse kataloger tilsendt om diverse rejsemål, og det tog da også et års tid at få rejsemålet og rejseplanen arrangeret. Da vi var meget uvidende om, hvad der ville vente os på vores tur, blev vi nødt til at tale med nogen, der kunne hjælpe os på vej. Al hjælp omkring rejsemål, rejsens længde, penge osv fik vi igennem Jysk Rejsebureau. Efter megen overvejelse besluttede vi at rejsens længde skulle strække sig over ca. 3 måneder, og at vi skulle starte i Nordindien (selvom vi har fået mange skrækhistorier).

Da vejen er lang og tiden knap, går turen hurtigt videre fra vores startsted New Delhi til det berømte Tajhmahahl, som ligger lidt syd for New Delhi. Turen derfra til vores næste mål Nepal ligger ikke fast, men da vi ved, at der ikke findes toge i Indien bliver det med bus. Vi har sat mest tid af i Nepal, da det er der vi har tænkt os at trekke. Der er ikke fastlagt nogen trekkingrute, men så vidt vi ved, er udbuddet stort.

Den 20 april rejser vi fra Katmandu i Nepal til Bangkok i Thailand. Igen er tiden knap og turen går hurtigt sydpå. Her er forventningerne om dykkerturer, koralrev, og lækre strande store. Rejsen går ned gennem Sydthailand, Indonesien og de små øer omkring. Vores tur ender på Bali, hvor vi regner med at slappe af, og beabejde de mange indtryk vi har fået på vores lange rejse. Det er en populær tur for førstegangsrejsende, og vi er blevet fyldt med diverse råd og skrækhistorier. Alligevel rejser vi med store forventninger og vi glæder os til at møde et andet folkefærd end det man normalt møder i Europa, og gøre vores egen erfaringer.

Tilbage til toppen

Ankomst til Delhi D. 6/3-2001

Efter en lang og trættende flyvetur med en mellemlanding i Amsterdam, landede vi endelig i Delhi. Allerede da vi skulle vise pas, oplevevede vi turmultet. Kæmpe lange køer og en enorm ventetid på at komme igennem. Vi blev hentet af lederen fra Jysk rejsebureau, en lille inder med ondt i maven (maveforgiftning) Han kørte os til vores guesthouse, som ligger lidt udenfor Delhi i bazarerne. Endnu et chok fik vi da vi saa de kummerlige forhold, trods deluxe skiltet udenfor. Et værelse uden vinduer, beskidte lagner og uvaskede uldtæpper. Vi kom sent om natten og vi var meget rystet over forholdene og sov derfor ikke meget.

Næste morgen kom en guide og hentede os. Han kørte os rundt en halv dag i Delhi. Han viste et mindesgravsted, som var meget smukt og Delhi gate, som er et mindesmærke for de omkomne soldater fra Indien under 2 verdenskrig. Vi var dog mere betaget og rystet over gadeforholdene bla. trafikken, som er et stort kaos. De sakaldte otto's (trehjulet taxi)er over de hele og kører som det passer dem. En larm uden lige fra diverse busser, biler og cykler, fylder Delhi sammen med stanken af krydderier, tis og røgelsespinde.

Vi var betaget over, at man til den ene side kunne se smukke parker og templer og den anden side se den fattigdom som præger det meste af Delhi.

Andendagen her I Delhi var bedre. Vi tog hen til Jysk servicecenter, og fik der arrangeret en 10 dagstur til Rajasthan. Der skal vi bla. ride på kameler og se Taj Mahal. Det meste af andendagen tilbragte vi i en park midt i Delhi, som bla bød på Indere der ville rense ører paa os, pudse vores sandaler og maserer vores fødder.

Vi er blevet advaret mod maden hernede, da selv de indfødte hernede bliver syge af maden, som bliver solgt fra mobile madvogne. Derfor har vores menu kun stået paa kogte ris og pandekager. Ikke lige frem en delicatesse!!

Vi glæder os meget til i morgen hvor vi skal afsted på vores 10 dagstur, da 3 dage i Delhi er rigeligt.

Tilbage til toppen

Fra Inden til Nepal D. 19/3-2001

Vores 10 dagstur til Rajasthan startede onsdag den 7/3. Vi havde vores egen private chauffør. Han startede med at kore os til Agra, hvor vi sov paa deres form for trestjernet hotel. Næste morgen betalte vi 180 kr for at se det berømte Taj Mahal under solopgangen, men det var alle pengene værd! På vores tur så vi mange templer og forder, men intet kunne måle sig med det smukke Taj Mahal.

Fredag til søndag tilbragte vi i en lille landsby (Jordhpur). Lørdag blev vi dog indedøre, da det var den beromte farverige festivalsdag, som simpelthen går ud på at kaste farver efter hinanden og det kan ikke gå af tøjet. Vi boede hos en lille familie, som havde 5 værelser til leje. Her blev vi plejet af den så søde husværtinde, og fik et lille indblik i en middelklasse indisk familie. Alle hjælper til omkring arbejdet, ligemeget køn og alder.

Søndag kørte vi til jaisalmer, som er tæt ved Pakistans grænse. Her overnattede vi til mandag, hvor vi om eftermiddagen kørte ud i ørkenen, her skulle vi på kamelsafari. Det var smukt at se solnedgangen på kamelryg. Om natten sov vi i en lille lerhytte med stråtag. Det blev koldt, da solen først gik ned, men der var udsyn til en smuk stjernehimmel.

Det meste af 10 dagsturen gik ud på at køre i bil eller vandre rundt på et af de utallige forter. I alt kørte vi ca. 2500 kilometer. Turen sluttede fredag d. 16 marts, hvor vi tog toget til Gorakhpur kl 21.00. En lang tur ventede os. Vi havde betalt for at sove på førsteklasse, men der var ikke førsteklasse på det tog vi skulle med. Så vi blev placeret i en almindelig sovekupe, med alle de andre indere. Det var forfærdelig koldt og der stank af urin, sure tæer og hash. Vi var blevet fortalt at vi ville være fremme kl 11.00 næste dag, men vi ankom kl. 15.30. Det beviser endnu en gang deres forældede system! Fra Gorakhpur tog vi en bus til Nepals grænse. I bussen tilbragte vi endnu en gang fire timer mere end vi havde regnet med. Vi ankom til Nepals grænse og her skulle vi have lavet et visum, men de forlangte 30 dollars, som vi selvfølglig ikke havde på os. Så hvis i nogensinde skal over Nepals grænse, så husk at have kontanter på jer!! Heldigvis mødte vi en flink nepalesisk fyr, som lånte os pengene, som vi betalte tilbage dagen efter. Herfra tog vi en bus til Kathmandu. Vi ankom til Kathmandu og inlogerede os på et hotel med varmt bad, hvilket vi ikke havde fået i fire dage! Vi har kun været i Kathmandu én dag, men vores indtryk er positivt.

Vores indtryk af Indien er, at man hele tiden skal passe på. Alle vil snyde en og vi var konstant bange for at blive bestjålet. Vores indtryk er, at Indien er for folk der er vant til at rejse og som har erfaringer med i rygsækken. Og mere end ét par lange bukser, da man ikke må gå i shorts, hvis man er pige. Alle piger der rejser til Indien, vil føle sig som en abe i et bur. Alle glor og vil i kontakt med dig, hvilket er ret trættende i længden! En coa-cola er ikke til at få, men Pepsi er ALLE vegne!

Vi har fået en kulturoplevelse, som vi ikke tror findes andre steder og vi er glade for vi tog dertil. Men det er dog et sandt paradis at komme fra Indien til Nepal. Her er mange flere turister, også nogen på ens egen alder. Her meget renere og mere internationalt, men man ser dog stadig fattigdommem, og tiggerne på gaden.

Vi har tænkt os at blive her i Kathmandu i en ugestid, hvorefter vi har tænkt os at planlægge sammen en trekkingtur i bjergene sammen med jyskrejsebureau.

Tilbage til toppen

Kathmandu 8/4-2001

Vi brugte en hel uge i Kathmandu, dog mest i den turistede del, Thamel. Her finder man masser af restauranter, butikker med handicrafts, barer og diverse rejsebureauer der tilbyder trekking - og raftingture.

En af dagene tog vi udenfor Thamel og besøgte det hinduistiske ligbrændingssted. Det er her alle mændene mødes, når der er en afdød i familien. De har en masse ritualer med at vaske liget og sm&osalsh;re det ind i diverse salver, hvorefter de brænder liget paa et bål. Efter liget har brændt et par timer, bliver asken smidt i floden ved siden af. Vi var så heldige, at komme lige da en famile var ved at gøre klar til cermonien, og det var en oplevelse at se en så anderledes form for begravelse. Det mest ulækre var dog at se floden, som efter mange ligbrændinger var udtørret, grumset og ildelugtende. Alligevel var der nogen, der sad og vaskede op i vandet lidt længere oppe af floden!!

En spændende oplevelse var det også at faa lov til at se den levende gudinde ved Durbar Square. Hun er kun 10 år og bliver i Nepal opfattet som højerestående end kongen. Hun må ikke røre jorden og bor derfor på 2 sal. Hun må ikke miste en eneste dråbe blod og den dag hun gør, er hun ikke længere gudinde og en ny skal findes. For at blive gudinde skal de igennem en masse tester og prøver. De skal f.eks have de perfekte hænder og fødder. Hun viser sig ikke så ofte, men igen var vi heldige og vi så hende, som hun stak hovedet ud af vinduet til turisternes store begejstring.

En ting der også er værd, at se her i Kathmandu er det berømte Monkeytemple, som er en budistisk stupa, hvor der også lever aber. Det ligger højt oppe og har en smuk udsigt over Kathmandu Valley, men for at komme derop skal man også op af en meget lang stejl trappe!

Igennem vores danske rejsebureau fik vi arrangeret en trekkingtur til Annapurna og en raftingtur ned af Kali Gandaki floden.

Begge ture har startsted i Pokhara, som ligger 7 timers kørsel fra Kathmandu. Vi havde lejet en bærer til vores trekkingtur, som også fungerede lidt som en guide for os. Vi startede en tidlig tirsdag morgen og de første fire timer gik med at gå stejlt opad! Vi havde valgt et tehustrek, som er den form for trek, hvor man bor i de små landsbyer, som ligger på ruten i bjergene. Højdepunktet på turen skulle have været det smukke udsigtspunkt, Punn Hill, men den morgen vi var deroppe var det diset og solen forsvandt hurtig i skyerne.

Vi havde regnet med at trekke i 7 dage, men det højeste vi kom op var Punn Hill ca. 2400 meters højde. Mange vælger at gå videre op til det meget kendte Annapurna basecamp, som skulle give en perfekt udsigt ud over Himmalaya bjergene. Men der var sket en forfærdelig ulykke nogen dage forinden, hvor 6 mennesker var omkommet pga. lavineskred. Vi valgte derfor at gå ned igen. Nu tror mange nok, at det er let at gå ned af et bjerg, men vi kan fortælle, at det kan være lige så haring;rdt som at gå op! Vi var ihvertfald ømme i vores ben tre dage efter!

Vi synes dog, det mest utrolige var, at selvom vi var oppe i så høj en højde, var det stadig muligt at købe en cola og en marsbar (til vores store fornøjelse!) dog er prisen næsten som i Danmark, men man skal også lige tænke på, at der er en stakkels nepaleser, der har båret det hele op på toppen af bjerget.

Ved vi valge kun at trekke i 4 dage fik vi også tre dage i Pokhara, som er en rigtig hyggelig by. Man kan bla. leje cykler og køre ud til landsbyerne eller som vi gjorde, leje en baad og sejle ud på den stille sø.

Vores rafingtur varede i 3 dage og var en kold og våd fornøjelse. Dog var vandstanden ikke så høj, da det ikke er sæson for rafting, som er i efteråret. Derfor var det ikke så vildt, som vi havde regnet med. Det gik mest op i pjat og om at blive våd. Vi fik set en masse smuk natur, og fik prøvet at sove på en strand under stjernehimlen. Hygiejnen er selvfølgelig slem på sådan en tur, selvom de kommer jod i vandet og vasker bestikket af. Stadig måtte Vivian ligge sig syg et par dage med maveproblemer og vi redede os begge en god forkølelse.

Raftingturen sluttede torsdag og vi havde regnet med at tage bussen tilbage til Kathmandu næste morgen, men pga. strejke k&oslsh;rte busserne ikke og vi måtte vente til lørdag. Vi har prøvet at undersøge, hvad strejken gik ud på. Det viser sig, at det er maoister der er i kamp mod det indiske mafiastyre. Maoisterne kæmper for den fattige del af befolkningen, som lider under korruption. Regeringen (poitiet) dræber de fattige i landsbyerne og bjergene, det er deres måde at løse problemerne på. Moisterne gør selvfølgelig oprør og har befolkningens opbakning og derfor strejken. Tallene på de omkomne politifolk er offentligjort og er oppe på ca. 40,men man ved ikke hvor mange maoister der er døde. Heldigvis foregår det mest i Vest Nepal og det eneste vi kunne mærke var en dags strejke. Det er mærkeligt,at vaere turist i et så splittet land med så mange problemer og uden at kunne gøre noget. Det ses ikke udadtil pga. deres dejlige folkefærd, men alle lider under styret.

Vi har tænkt os at tilbringe den sidste tid her i Kathmandu inden vi drager til Thailand d. 20 april.

Tilbage til toppen

Bangkok 24/4-2001

Vores sidste dage i Kathmandu gik med at slappe af. Vi mødte en flok danskere, som var pædagogstuderende og var i praktik på et børnehjem i Kathmandu. Vi tilbragte en del tid sammen med dem og fik et lille indblik i deres arbejde via billeder og historier. Generelt var der mange danskere i Nepal - både gennemrejsende og nogen for længere tid. Vi mødte bl.a. en dansk pige på 23 år, som var gift med en nepalesisk raftinginstruktør.

I alt var vi i Nepal i 5 uger, hvilket ikke var for meget, da vi fandt det behageligt at være der. Dog efter vi havde tilbragt megen tid i Kathmandu, hvor der er meget larm og forurening, havde vi brug for noget frisk luft og natur. Vi havde hørt meget godt om den lille landsby Nargakot, som ligger 2,5 times kørsel fra Kathmandu, så der kørte vi op og tilbragte et par dage. Hvis man er heldig og er deroppe, hvor det ikke er tåget, kan man se hele bjergkæden fra Mount Everest til Annapurna, men det var uheldigvis overskyet, da vi var deroppe.

Nepal er et utroligt rart land at rejse i som backpacker, da der er så mange muligheder for skønne naturoplevelser. Man kan ikke undgå at møde andre rejsende med gode råd og ideer. Det nepalesiske folkefærd er rart, men man kan stadig som pige mærke kønsforskellen, og man skal derfor stadigvæk være påpasselig med sin påklædning. Vi oplevede f.eks. at på diskoteker tror de nepalesiske mænd, at vi vestlige kvinder er nemme at få fat i, og de kunne ikke forstå, når vi afviste dem.

Vores tur i Nepal sluttede en meget tidlig fredag morgen, hvor vi tog en taxa ud til lufthavnen, da vi skulle med flyet til bangkok kl. 8.00. I nepal overbooker de deres fly, og vi skulle derfor være der 3 timer før flyets afgang. Vi var dog ikke blevet fortalt, at lufthavnen først åbner kl 6.00, så vi startede vores dag med at vente 1,5 time ude foran en lukket lufthavn. Da vi endelig kom ind, brugte vi den sidste 1,5 time på at stå i kø, tjekke ind og betale lufthavnsskat. Deres system kører meget langsomt og vi fik endnu en gang sat vores tålmodighed på prøve! Turen fra Kathmandu til Bangkok varede i 3 timer og var en udemærket tur.

Vi kunne allerede i lufthavnen mærke en forskel, det var en kæmpe moderne lufthavn og deres system fungerede. Og vi fik hurtig indtrykket af, at det er et mere udviklet land.

Vi syntes, vi havde brug for lidt luksus, og havde derfor booket os ind på et luksushotel i Bangkok, der tilbragte vi de to første dage. Her er utrolig varmt her i Bangkok og luftfugtigheden er meget høj. Det gør det næsten umuligt at bevæge sig ud på sightseeing, så vi har derfor tilbragt det meste, af vores tid i deres enorme shoppingcentre med aircondition. Vores umiddelbare indtryk af Bangkok er positivt. En utrolig skøn storby med søde mennesker, der meget gerne vil hjælpe dig. Problemet er dog, at de taler meget dårlig engelsk, og det gør det derfor til tider lidt svært. Vi havde ikke regnet med, at Bangkok var fyldt med kæmpe skyskrabere, store biler og enorme shoppingmals, vi toede det ville væer lidt mindre og lidt mere fattigt.Vi er hel klart glædelig overrasket!

Vi kan helt klart anbefale at tage til Bangkok, men bare ikke i april, der er alt for varmt! Vi skal derfor allerede herfra i dag (24/4) hvor vi tager toget til Surat Thani og derfra båden til øen Ko Phangan. Der regner vi at møde lidt frisk luft og lækre strande. På Ko Phangan er der gode muligheder for at lære at dykke, som måske er noget vi prøver at springe ud i.

Tilbage til toppen

Sydthailand 8/5-2001

Vi tog toget til Surat Thani og blev glædelig overrasket over toget, da det ikke var indiske forhold, det var ret konfortabelt. Vi kom godt nok 4 timer for sent, og nåede ikke vores båd til Ko Phangan. Vi ventede i 3 timer på den næste båd og nåede først frem, da det var blevet mørkt. Der er mange lokale på båden, der tilbyder billige bungalows. Vi tog med en rar dame, som viste os skønne billeder af bungalows og lækre strande på sydsiden. Vi blev dog lidt skuffede, da vi vågnede op næste morgen, stranden var ikke så lækker som vi havde forventet. Det var stenstrand og vand til anklerne. Vi blev der derfor kun et par dage og tog derefter til østkysten, som vi havde hørt godt om. Der må ikke køre biler, så vi tog derfor en bådtaxa dertil. Vi blev glædelig overrasket, det er en lille, men utrolig lækker strand. Hvidt sand og blåt vand. Vi var dog lidt uheldige med vejret, da det senere på dagen begyndte at regne. Der er ikke så meget at lave på sådan et øde sted, når det regner, så det blev til en masse spil 500. Der var andre turister end os, de fik tiden til at gå med at drikke bonglassi, som vi senere fandt ud af bestod af drikkeyoghurt og svampe!

Vejret fortsatte dårligt og vi besluttede os derfor at tage vest for Thailand, til Phuket. Det var en lang tur med båd og bus. Phuket er meget anderledes end Ko Phangan, da det er et meget mere chartersted. Det vrimler med restauranter, go go barer, gadesælgere og de såkaldte lady boys. Phuket er blevet offer for sexindustrien og man ser overalt vestlige mænd med små thai-piger.Vi boede i Patong by og oplevede alt det, vi kan selvfølgelig ikke udtale os om resten af Phuket. Det er ikke et backpackersted, da der ikke er så mange unge og det er dyrt. Vi blev der i 4 dage, men holdte det kun ud, fordi vi mødte to australiere, som vi tilbragte en del tid sammen med.

Fra Phuket tog vi båden til Phi Phi øerne, det er her vi befinder os nu. Her er utrolig lækkert og vi har været heldige, da solen har skinnet i 4 dage. Vi troede vi rejste på et godt tidspunkt, men er blevet overrasket over, at monsumen er kommet så tidligt. Det regner en gang om dagen og gaderne bliver oversvømmet.

Her er ikke så mange restauranter og butikker og man kan ikke prutte om prisen på Phi Phi. Der er en fast pris og de bliver meget fornærmet, hvis man byder under prisen.

Her er utrolig lækkert på PhiPhi og mange strande man kan tage til. Vi tog f.eks. en bådtaxa ud til Phi Phi  Ley, til den strand, hvor filmen "The Beach" er optaget. Det ligner ikke stranden på filmen, men der er meget lækkert alligevel. Der ligger også en strand 1/2 times gåtur fra havnen, som hedder Long Beach,som helt sikkert også et besøg værd.

Er man til dykning eller snorkling er Phi Phi lige stedet, selvom rygterne siger at det kan gøres billgere andre steder f.eks. på Ko Tao.

I morgen er vores sidste dag her pa Phi Phi, hvor vi regner med at tage på en snorklingtur. Turen går videre på onsdag til Krabi.

Tilbage til toppen

Thailand og Malaysia 26/5-2001

Efter nogle rigtige gode dage på Phi Phi ørne, tog vi til Krabi. Vi havde læst godt om det sted, der hedder Ao Nang, men vi blev så skuffede. Der var ikke så meget strand, da der var højvande og der kørte en stor hovedvej lige op til stranden. Vi blev der kun 1 dag og tog derefter en bådtaxa til Phra Nang. Det var væsentlig bedre. En god og flot strand og stor mulighed for klatring, som vi godt nok ikke vovede os ud i! Massere af hyggelige og gode Bungalows, men også en del dyrere end vi havde været vant til. Der er et stort udvalg af restauranter og om aften, er der fireshow og dans på stranden.

Fra Krabi tog vi bussen til Kuala Lumpur i Malaysia. Det var en luxus bus med dejlige store bløde sæder. Desværre var der skruet for højt op for airconditionanlægget - vi frøs hele vejen. Ved grænsen til Malaysia blev vi standset flere gange, alt blev tjekket, både bussen, passene og alt bagagen. Midt om natten kom vi til Kuala Lumpur, for første gang ankom vi før tid. Vi stod midt i Kuala Lumpur og havde ikke noget sted at bo. Vi fandt hurtig en backpackers inn, og fik der lidt mere søvn. Dagen efter flyttede vi til Chinatown, en lille del af byen, der er fyldt med farver, gadekøkkener, gadesælgere og massere af mennesker.

Kuala Lumpur er en storby i udvikling og er derfor også en del dyrere. Shopping kan du dog stadig gøre til meget billige priser. Generelt var maden meget dårligt og det var umuligt at finde et sted at spise morgenmad, med mindre man havde lyst til at spise nudler og kylling til morgenmad. Et stort plus ved Malaysia var menneskerne, der var utrolig flinke og talte forbløffende godt engelsk.

Der er ikke så meget at se i Kuala Lumpur. Dog er fulgeparken et besøg værd. Det er et anlæg med diverse fulgearter, nogle man aldrig i sit liv har set før, bl.a. den store næsehornsfugl.

Efter 3 dage i Kuala Lumpur tog vi til øen Tioman på Malaysias østkyst. Det tog seks en halv time med bus og tre en halv i båd. Igen var vi først fremme sent om aftenen. Vi havde læst, at Tioman skulle være så dejligt og vi har mødt andre backpackers, der har rost Tioman meget. Det var bestemt ikke vores opfattelse af det - øen var meget brugt, beskidt og rodet. Der blev bygget alle steder, og det larmede meget. Desuden var udvalget af restauranter rigtigt dårligt. Vejret var dog godt, men vi kunne ikke ligge på stranden, da den var fyldt med sandfluer og Ann blev stukket ret slemt den første dag. Vi blev der i 2 dage og tog derfra til Singapore.

Singapore er en yderst udviklet storby, med kæmpe skyskrabere og store moderne shoppingcentre, hvor priserne næsten er de samme som i Danmark. Vi boede i et lille usselt hummer af en et-værelse med bad og toilet på gangen til 125 kr per nat. Receptionisten var en sur gammel mand, der råbte og skreg af os, hvilket var meget generelt for mændene i Singapore, de var så ubehøvlede.

Vi følte os meget malplacerede i det super tjekkede Singapore, da alle render rundt i deres smarte nye tøj og kører i store dyre biler. Alt imens vi render rundt i vores beskidte shorts, udtrådte ildelugtende sandaler og fedtede hår.

Vi havde glædet os til at komme til en storby og få et lille pust af det vestlige liv, men allerede efter en dag, var vi trætte og længdedes efter det mere afslappede.

I Singapore købte vi en billet til 1000 kr til Sumatra, hvor vi ankom for 2 dage siden. Vi er nu i Medan, som er hovedstaden. Der er ikke noget at se, det er bare et gennemrejsningssted. Her er dejligt billligt, og vi bor igen for 12 krper nat, noget der passer vores budget lidt bedre.

Det er noget af en omvældning at komme fra Singapore her til Sumatra. Det føles, som om vi er rejst lidt tilbage i vores rejse, da det godt kan minde lidt om Indien og Nepal på den måde, at det er underudviklet og vi turister får så meget opmærksomhed.

I dag skal vi lidt nordpå, op til Bukit Lawang. Det er en form for nationalpark, hvor der lever orangutanger. Vi har desværre kun lidt over en uge her på Sumatra, og skal efter Bukit Lawang et par dage til Lake Toba, som skulle være et afslappende sted med varmekilder.

D. 3 juni har vi et fly fra Sumatra til Bali.

Tilbage til toppen

Sumatra og Bali 18/6-2001

Alt i alt havde vi 10 dage på Sumatra, hvoraf to blev brugt på jungletrek i Bukit Lawang. Vi startede med at gå tidlig om morgenen og vi gik i junglen i 7 timer. Dagens højdepunkt var at se orangutangerne. Vores guide fortalte, at orangutangerne er vilde, men at de tidligere har været i fangenskab som kæledyr og ligende. De er blevet trænet til at være vilde, men er stadig under opsyn og bliver stadig fodret.

Det meste af tiden gik med at vandre i junglen, hvilket godt kan være ret krævende, da tærrenet er ret ujævnt. Vi nåede frem til vores lille lejr hen ad eftermiddagen. Der badede vi i et vandfald, hvilket var rigtigt dejligt, eftersom vi var svedige og beskidte. Resten af aftenen gik med at spise indonesisk mad, spille kort og hygge os. Nattten var lang, da det var koldt og regnede og vi havde kun et lille liggeunderlag at sove på. Så da vi vågnede om morgnen, var tanken om, at vi skulle bruge hele dagen på at gå tilbage til Bukit Lawang ikke så tiltalende! Vi var dog dog så heldige, at vi så Black Gibbons på tilbagevejen.

De sidste stykke vej ned til Bukit Lawang skulle vi rafte ned. Det var ikke ligefrem den form for rafting, som vi prøvede i Nepal. Det var 4 kæmpe baderinge, som var bundet sammen, styret af en indfødt for- og bagi. Det var meget stille og roligt, ikke nogen udfordring.

Vi skulle allerede afsted dagen efter til Lake Toba, som ligger 8 timers kørsel væk fra Bukit Lawang. Alt hvad der kunne gå galt på den tur, gik galt. Vivian var syg, Ann sad på et sæde uden ryglæn hele vejen, vi punkterede og chaufforen kunne ikke finde vej! Vi nåede trods alt frem og tog båden til Tuk Tuk, som er den ø, der ligge midt i Lake Toba. Der var så dejligt! Vi fik et godt værelse med varmt vand for ingen penge, maden var det bedste vi havde fået længe og alle var så flinke. Et sted der er meget anbefalelsesværdigt. Der sker ikke så meget, det er ren afslapning og man bruger alt tiden på at bade i den rene sø og nyde den smukke natur. Vi kunne desværre kun være der i 3 dage, da vi allerede havde booket vores fly til Bali.

Vi ankom til Bali d. 3 juni.Vi tog til Sanur, for at finde Jysk Rejsebureau, men blev der kun en dag, da der simpelthen var for kedeligt. Der var ikke nogen strand, da det var højvande, der var ingen andre turister og byen havde slet ikke noget at tilbyde.

VI tog derfor til Kuta dagen efter. Her fandt vi alt det, vi ikke kunne finde i Sanur! Masser af turister, barer, restauranter og strand. Vi besluttede os dog hurtig for, at 2 uger i Kuta ville være lidt for meget. Derfor tog vi til Gili Trawangan i 6 dage. Der er en lang tur fra Bali. Først 3 timer med bus, 5 timer med færge til Lombok, 2 timer igen i bus og 1 time med en lille sejlbåd ud til selve øen. Der var også mange turister der og vi gik rundt i en time for at finde et sted at bo.

Øn bliver kaldt "The party island", hvilet den ikke helt lever op til. Der er mange barer og der er en fest hver aften, hvor det dog mest er de indfødte, der flipper ud. Øen er fyldt med svampe og du bliver hele tiden tilbudt et elller andet. Det var et stort minus for os, som ikke lige helt er til det. Vi mødte en masse søde mennesker, bl.a. nogle vi havde mødt tidligere på vores rejse. Vi havde nogle hyggelige dage på Gili, dog var stranden ikke så god, vandet var lækkert, men selve stranden var beskidt. Vi har været på Bali i en uge nu, og skal hjem til Danmark om 3 dage. Tiden her er gået med at ligge på stranden og fejre Ann's 20 års fødselsdag. Endelig har vi været heldige med vejret, solen har skinnet alle dagene. I morgen flytter vi på luksus hotel. Vi synes lige, vi har brug for 2 dages luksus, i hvertfald bare et varmt bad og et toilet, der kan skylle ud!

Bali er et sted, hvor mange rejsende afslutter deres rejse. Det gør, at man snakker mere om det at komme hjem, og glæder sig mere. Vi glæder os i hvertfald meget, men det bliver også en stor omvæltning, da man vænner sig til at rejse rundt, og til at gøre lige hvad der passer en. Vi mærker det nok først, når vi er kommet hjem, er væk fra hinanden og væk fra det skønne rejseliv!

Tilbage til toppen