English version Dansk version Home Forside
Nordisk Korthandel, Scanmaps.dk Nordisk Korthandel, Scanmaps.dk Nordisk Korthandel, Scanmaps.dk
  Erhverv Skole
           
Hvilke kort er bedst?

Hvilke kort, der er bedst, afhænger af, hvad de skal bruges til. Selvom to kort har samme målestok og dækker det samme område, behøver de ikke være ens. Et topografisk kort og et bykort kan sagtens have samme målestok, men det er to vidt forskellige kort. Derfor er det vigtigt, at man vælger det rigtige kort.


2cm Topografisk kort

Kort til vandre- og kanoture

Her har du brug for topografiske kort eller særtryk heraf, altså kort i stor målestok.
Den anbefalede målestok går fra 1:25.000 til 1:100.000.
De bedste topografiske kort bliver normalt udgivet af de enkelte landes nationale kortforlag. F.eks. er det for Danmark Kort og Matrikelstyrelsen og for Sverige Lantmäteriet.
Det er på disse kort, man finder de små fredelige veje, vandrestier, vandløb og elve. Ofte er der på kortene beskrevet campingmuligheder og andre nyttige turistinformationer. Det er dog langtfra alle lande, der har så detaljerede kort, som vi er vant til her i landet.

 

Kort til bil

En god “rejseven” til bilturen er et Europavejatlas. Det er en handy løsning, let håndterbart og har et fyldigt register og bykort bagest i bogen.
Hallwag, Kümmerly + Frey, Freytag&Berndt og Michelin har gode vejkortserier og vejatlas, omfattende autokort til de enkelte lande i Europa og til lande på de andre kontinenter.
Kortene har tydelige markeringer af vejnettet, og findes i god målestok til biltur.
Højdeforskellene ses tydeligt på kortene, de bliver revideret hyppigt og har gode turistinformationer, f.eks, nationalparker, hoteller, restauranter, campingpladser og zoo. Typisk målestok fra 1:300.000 til 1:3 mio. Billedet ved siden af er 1:1 mio.

 
Cykelkort

Kortserier til cykel

Målestokken bør være fra 1:100.000 til 1:200.000.
Disse kort rummer mange af de oplysninger, du har brug for. De dækker mange kilometer fra kortkant til kortkant, så du ikke behøver en hel kortsamling i bagagen.
For nogle lande findes der specielle cykelkort, andre lande kun kort i en god målestok.

 

Bykort

Hvis rejsen går til en storby, er et meget detaljeret kort nødvendigt. Museer, kirker og andre seværdigheder skal være indtegnet på kortet, og selv de mindste gader skal være der.
Et storybykort er typisk et sted mellem 1:10.000 og 1:20.000 i målestokken. Det betyder at 1cm på kortet svarer til henholdsvis 100 eller 200 meter i virkeligheden. Det lille kort ved siden af er over Paris, se f.eks. Gare du Nord på kortet. Målestokken er 1:13.500.

Søg:

Nordisk Korthandel  Studiestræde 26-30 . 1455 København K. Tlf: 33 38 26 38. Information
s c a n m a p s . d k  send os en mail . www.scanmaps.dk . Åbent: man-fre 10:00-18:00, lør 9:30-15:00
Telefonen er åben man-fre mellem 10-16
  © 1996-2012 Nordisk Korthandel, Scanmaps ApS. - Alle priser er inkl. moms   sitemap