 |
Du kan opleve Canadas storslåede natur og rige dyreliv til fods, fra hesteryg, på mountainbike, ski eller til søs. Du kan se hvaler, ørne og bjørne - eller fange en kæmpelaks. Suse ned ad de brusende floder - eller sejle i kano på en bjergsø. Nyde en musical i Toronto. Drikke te i Chinatown. Være cowboy eller indianer for en dag. Købe ind til du segner.
Politiken - Turen går til ..............
Igennem flere generationer den mest solgte og populære danske guidebog. Serien "Turen går til" dækker over 100 rejsemål i verden.
Bøgerne nyskrives og revideres hyppigt, og informationerne er derfor aktuelle, lige så vel som sprog og stil er nutidig. Let og handy bog, fortællende i stilen og rig på billeder. Er fortrinlig som supplerende læsning for den interesserede turist på pakkerejse, såvel som til individuelle rejsende på kortvarige ture. Der er små hotellister samt omtale af kollektive transportmidler for områderne. Bagerst i bogen findes et lille afsnit med praktiske informationer.
Serien er skrevet af danskere for danskere, så informationerne vil alle være aktuelle for os.
|
 |