Kontakt os | Besøg vores butik | Historien | Levering & betingelser | Persondata politik

Klik for stor

Oplev Sydsjælland - Møn og Lolland Falster (Hovedland)

1 Udgave 2006 , 157 Sider
ISBN: 8777398769

Pris:
Dkk198,00
Euro27,00

Oplev Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster er en natur- og kulturhistorisk guide til nogle af Danmarks smukkeste egne. Den informative tekst giver masser af idéer til både korte udflugter og flere feriedage. Bogens mange smukke fotos giver et godt forhåndsindtryk af både kendte og ukendte seværdigheder.

Efter et par indledende kapitler, hvor de specielle naturforhold omtales, gennemgår Søren Olsen de4 mest spændende og vigtigste seværdigheder. Bagerst i bogen findes parktiske oplysninger om åbningstider og adresser på de lokale turistkontorer.

Den meget afvekslende natur, lige fra Møns hvide kridtklinter over Sydsjællands grønne kystskove til Østfalsters badestrande og Lollands flade landskab bag digerne, beskrives godt og grundigt. Desuden fremhæves mere ukendte naturområder, som det 107 meter høje Store Kulsbjerg på Sydsjælland, Skejtens strandenge ved Guldborgsund og skovoasen Frederiksdal på Vestlolland.

Egnens vidt forskellige købstæder besøges, og deres historiske og nutidige profiler fastholdes på en overskuelig og systematisk måde. Fra Vordingborg, Præstø og Stege til Nysted, Maribo og Nakskov. Hyggelige fiskelejer og landsbyer beskrives sammen med historisk interessante kirker, borgruiner og herregårde.

Oplev Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster er den helt perfekte guide for alle natru- og kulturinteresserede. Bogens forfatter, Søren Olsen, er en meget erfaren natur- og rejsebogsforfatter. Han arbejder desuden som fagbogsredaktør og skriver rejseartikler for flere dagblade.

Indkøbskurv: 0 varerTotal pris: 0,00
Euro pris: 0,00
Søg:
Studiestræde 26-30 - 1455 København K - man-fre 10:00-18:00, lør 9:30-15:00 - Tlf: 33 38 26 38 - Telefonen er åben man-fre mellem 10-16
© 1996-2010 Nordisk Korthandel, Scanmaps ApS - Alle priser er inkl. moms - Send os en mail